Vi fyrer med lokal flis fra Faaborg

18. september 2023

Vi fyrer med lokal flis fra Faaborg

 

Fra april til september blev 70 % af varmeforbruget dækket af produktionen fra vores solvarmeanlæg.

Men især i de kolde måneder, er det nødvendigt at supplere varmeproduktionen med blandt andet flis. Vi forventer derfor at skulle starte op med forbruget af flis inden for de næste uger.


Til flisværket på Højgaardsvej modtager vi ofte frisk flis direkte fra skoven i Svanninge. Det betyder altså, at flisen fragtes ganske få kilometer med lastbil.

 

Det træ vi bruger, og som bliver lavet til flis i flishuggeren som vises på et af billederne, er primært afskåret træ. Det er altså et restprodukt, som ellers ville have været til overs.

 

Hvordan bliver flis til varme?

Når lastbilen ankommer med flis til Højgaardsvej bliver den vejet. Og så vejes den igen efter den har tippet flisen af.

 

Derefter tages der en flisprøve, som ovntørres for at bestemme tørstofindholdet til afregningsformål.

Flisen kranes fra gruben og til vores store lager. Herfra fyldes kedlens dagslager alt efter behovet for varmeproduktion. Kranen føler og kører automatisk.

Flisværket bruger 13 lastbiltræk med 90m3 pr. læs på en uge ved fuld drift.

Med vores varmepumpe på røggassen opnår vi en røggas temperatur på helt ned til 11-13 °C.

Du kan se flisværket drifte den 29. december, hvor vi holder åbent hus.

Døren er åben fra 10:00-14:00, hvor vi skyder nytåret ind med champagne og kransekage.

 

Og så får du mulighed for at bidrage til din egen varmeforsyning i det nye år, du kan nemlig tage dit juletræ under armen og se det blive til flis.