Værdigrundlag for Lundeborg Varme A.M.B.A.
Vedtaget på generalforsamlingen 2024
Andelsselskabet Lundeborg Varme A.M.B.A er et forbrugerejet fjernvarmeselskab, der arbejder med udgangspunkt i samfundsansvar med fokus på lokalsamfundet, klimaet, miljøet og naturen - samt FN’s verdensmål for bæredygtig energi og klimaindsats *.
Vores vision er
- at Lundeborg står sammen om at bidrage til den grønne omstilling ved etablering af en fælles varmeløsning til gavn for lokalsamfundet.
- at levere forsyningssikker varme, der opfylder lundeborgernes behov og de samfundsmæssige krav.
- at fremme løsninger, som reducerer Lundeborgs samlede klimaaftryk.
- at reducere varmeudgiften for den enkelte husstand.
- at fremtidssikre varmeforsyningen i Lundeborg.
- at Lundeborg Varme tilpasser sig nye teknologier, der kan bidrage til at sænke vores klimaaftryk og vores varmeregning.
- at udvise økonomisk ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocesser og drift.
- at overflødiggøre individuelle varmepumper, således at støj og mulig cikadeeffekt herfra reduceres.
- at bidrage til væsentlig mindre brug af pillefyr, brændeovne m.m., således at den lokale partikelforurening i Lundeborg mindskes.
- Som forbrugerejet fjernvarmeselskab arbejder vi ud fra "hvile sig selv-princippet", som betyder, at fjernvarmeselskabet ikke må lave overskud.
*FN´s verdensmål om bæredygtig energi og klimaindsats:
Mål 7. Bæredygtig energi og klimaindsats:
Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
Mål 13. klimaindsats:
Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.